LATEST NEWS



ICEBREAKER Urban fylder 1 år!

november 13, 2018
Bday-tilpasset-hjemmeside-1200x800.png

ICEBREAKER URBAN FYLDER 1 ÅR!

I sidste uge fejrede vi ICEBREAKER Urbans første fødselsdag, da det er et år siden at ICEBREAKER Urban for første gang så dagens lys. Derfor blev dagen (selvfølgelig) fejret med iskolde drinks, balloner, flag, og kager formet som ICEBREAKER Urban. Det har været en lang rejse at nå dertil, hvor vi er idag. ICEBREAKER Urban blev oprindeligt lanceret på platformet Kickstarter i 2015, hvor næsten 1800 støttede op om projektet – hvilket blev til mere end 665.000 kr. Derefter tog det fart, og produktionen af ICEBREAKER Urban begyndte, hvilket resulterede i, at den håndholdte isterningmaskine blev lanceret på det danske marked i november 2017.

Siden da har vi fået etableret adskillige nationale og internationale salgskanaler, hvilket har medført, at ICEBREAKER Urban nu bliver solgt i mere end 50 forskellige lande! Derudover har flere danske magasiner og aviser fået øjnene op for ICEBREAKER Urban og skrevet positivt omkring produktet – heriblandt Bizz Magazine, FINANS, boligmagasinet, Bobedre, og flere andre.

Vi er så taknemmelige for alt den interesse og engagement som folk har vist for ICEBREAKER, og vi vil gerne sige tak til alle jer som har støttet os gennem årene! Vi kunne ikke have gjort det uden jer.